Krav om optagelse på Psykologi
Generelt om optagelse på RUC
Krav og normalforudsætninger for optagelse på bachelormodulet i Psykologi (studerende med RUC baggrund)
Det er et krav, at mindst ét af de valgte kombinationsfag hører til inden for basisuddannelsens hovedområde. Psykologi hører til det humanistiske hovedområde.
Krævede specialkurser
Hvis du har gennemført det humanistiske, samfundsvidenskabelige eller naturvidenskabelige basisstudium er det en forudsætning at du inden afslutning af bacheloruddannelsen har bestået:
- Specialkurset i Psykologi (7,5 ECTS) (Kurset udbydes under Humanistisk Basisstudium)
Hvis du har gennemført Humanistisk-Teknologisk Basisstudium, er det en forudsætning, at du inden afslutning af bacheloruddannelsen har bestået:
- Specialkurset i Techlife (7,5 ECTS) (Kurset udbydes under Humanistisk-Teknologisk Basisstudium)
Studienævnet på Psykologi anbefaler, at man har bestået kurset INDEN opstart på bachelormodulet i Psykologi, men det er ikke et krav. Såfremt den studerende ikke har fulgt og bestået kurset inden opstart, må der påberegnes en ekstra arbejdsbyrde og evt. studietidsforlængelse.
Derudover anbefaler studienævnet, at den studerende tilegner sig følgende normalforudsætninger inden start på bachelormodulet i Psykologi, det er dog ikke et krav:
- Grundkurset i 'Subjektivitet og læring' der er en del af og udbydes på den humanistiske basisuddannelse
- Kvalifikationer svarende til dette grundkursus
Krav om matematik på B-niveau
For studerende der har påbegyndt deres basisuddannelse september 2008 eller senere, er det et krav at den studerende har bestået matematik på B niveau INDEN start på Psykologis bachelormodul.
Det er dog ikke nødvendigt at have bestået matematik B før man tager specialkurset i psykologi på Humbas. RUC tilbyder specialkurset på naturvidenskabelig basisstudium, 'Matematik i Anvendelse' (MIA for alle basisstuderende, hvilket er tilsvarende matematik på B niveau (Se kursusbeskrivelse). Såfremt dette specialkurs følges som led i din RUC basisuddannelse, gælder kurset for et specialkursus (med tilsvarende ECTS point). Dvs. kurset indgår på lige vilkår i den uddannelse som alle andre specialkurser.
Matematik B kan også tages udenfor RUC, eksempelvis på VUC.
Krav for optagelse på kandidatuddannelsen i Psykologi
Studerende der har gennemført en bacheloruddannelse på Roskilde Universitet, hvori Psykologi indgår, kan optages på kandidatuddannelsen med Psykologi.
Optag for eksterne bachelorer
Bachelorer, der har bestået en anden bacheloruddannelse med faget Psykologi, kan optages efter en individuel vurdering. Studienævnet kan godkende andre uddannelsesforløb som adgangsgivende til kandidatuddannelsen, evt. efter nærmere fastsat supplering. Kontakt studievejlederen på Psykologi for yderligere information.
Studieordningen på Psykologi
I Psykologi's studieordning kan du læse mere specifikt om krav og regler på faget Psykologi
Studieordning af 1.9.2006 (Pdf)
Udfyldende regler til studieordningen 1.9.2006 (Pdf)