Bachelormoduler på Teksam

TekSam kan læses enten som et kombifag eller som fag-integreret studie, også på bachelorniveau. Der udbydes 2 fagmoduler, som enten kan læses samlet som led i en 1-fagsuddannelse, eller et af dem kan vælges som led i en kombiuddannelse.

Formålet for bachelorfagmodulerne B1 og B2 (studieordning før 2012) er, at den studerende opnår indsigt i miljø- og udviklingsproblemernes årsager og udvikling samt teorier og metoder til studier heraf.

For studerende optaget før 2012 udbyder TekSam iflg. den hidtidige studieordning 2 bachelorfagmoduler B1: Miljø og udvikling og B2: Miljø og planlægning. Disse moduler udbydes fortsat i studieårene 2013/14 og 2014/15 for 5. hhvis 6.årsstuderende optaget før 2012. De kan tages enten som kombimoduler eller fagintegreret.

For studerende optaget fra 2012 og fremefter udbydes 2 bachelorfagmoduler TekSam I: Miljø og innovation og Teksam II: Miljø og planlægning. Disse moduler kan læses enten som sammenhængende moduler som led i en fagintegreret TekSam-uddannelse, eller der kan vælges eet som læses sammen med et andet kombifag på en af de 4 bacheloruddannelser. Læs om disse moduler under de nye studieordninger: http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/.

TekSam I - fokuserer ligesom B1 på tværvidenskabelig forståelse af miljøproblemernes årsager og sammenhænge. I kurserne introduceres temaer, teorier og metoder med udgangspunkt i såvel tekniske som natur- og samfundsvidenskabelige indfaldsvinkler, f.eks. konsekvenser af klimaforandringer, vandforurening, økologisk jordbrug etc.  I projektarbejdet har man mulighed for at bygge videre på sit eget faglige udgangspunkt og i samarbejde med de øvrige gruppemedlemmer fordybe sig i et selvvalgt problemfelt med inddragelse af relevante teorier og metoder.

TekSam II - fokuserer ligesom B2 på indsigt i og kompetence til at bidrage til planlægning og udvikling med et bæredygtighedsperspektiv. I kurserne introduceres metoder og problemstillinger i forbindelse med miljøorienteret planlægning inden for forskellige sektorer og samfundsområder, f.eks transport, energi, fødevarer, byggeri og byudvikling, forbrug, udviklingsbistand. Der lægges vægt på tværfaglige indfaldsvinkler, samt problemorienterede forskningsmetoder. I projektarbejdet kan man fokusere på en planlægningsproblemstilling og arbejde med faglige indfaldsvinkler som man har særlig interesse i.

I efteråret 2013 udbydes således et fagmodul B1 iflg. den studieordning som er gældende for studerende optaget før 2012, samt 2 kurser der kan tages af studerende som led i de fagmoduler er omfattet af studiereformen, dvs. optaget i 2012 og fremefter. Se kursus.ruc.dk for mere information.

Fagmodul B1 omfatter

  • B1 Grundkursus (6 ects)
  • B1 fagområdekursus (6 ects), enten Climate and resources I eller Production and environment I
  • B1 valgkursus (3 ects), enten første halvdel af det fagområdekursus, der ikke er valgt eller Fødevarer, natur og landbrug eller Miljøvurdering
  • Projektarbejde (15 ects)

 

Fagmoduler TekSam I og II udbud

  • Fagkursus 1a Bæredygtig samfundsudvikling – natur, teknologi og samfund eller
  • Fagkursus 1b Bæredygtig omstilling – politik og planlægning  (kurserne kan tages hver for sig og giver adgang til begge fagmoduler som kombimoduler eller de kan tages begge to og giver derved adgang til fagintegreret TekSam)

 

Til foråret 2014 udbydes såvel et fagmodul B2 iflg. den gamle studieordning for 6.semesterstuderende, som et nyt fagmodul TekSam I for 4. semesterstuderende iflg. den nye studieordning.

 

Fagmodul B2 omfatter

  • B2 fagområdekursus (6 ects), enten Climate and resources II eller Production and environment II
  • 3 valgkurser a 3 ects blandt TekSams bachelorkurser, se kursus.ruc.dk

 

Fagmodul TekSam I omfatter

  • Fagkursus 2 i Miljø og innovation
  • Fagkursus 3 i Teknologi og ressourcer
 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4