Uddannelsen præsenterer de nyeste teorier og resultater fra forskning om management og ledelse på højeste akademiske niveau. Vægten i uddannelsen ligger på teoretiske aspekter af ledelse, og der inddrages også praktiske ledelsesmodeller, som sættes i et kritisk-teoretisk perspektiv ud fra forskellige vinkler. Af vigtige områder inden for virksomhedsledelse kan nævnes:

• Projekt og selvledelse, dvs. ledelse af tidsmæssigt afgrænsede opgaver i samarbejde med andre i mere eller mindre vedvarende grupper og med betydeligt autonomt ansvar og vægt på interpersonelle relationer i de enkelte arbejdsgrupper.
• Kunderelationsledelse (Customer Relations Management og Account Management), dvs. hvordan man håndterer kundeansvar økonomisk, marketingsmæssigt og styringsmæssigt, hvad indebærer kundepleje, og hvordan sikres tilfredse kunder på kort og på længere sigt.
• Facility management, dvs. ledelse af outsourcing samt af Supply Chain Management, et område af stigende betydning med globaliseringen og med outsourcing i såvel lokal som global forstand.
• Business Process Management (Ledelse af forretningsprocesser, eller MIS – Management Information Systems), en disciplin der omfatter indsigt i især kvantitative analysemetoder til forståelse af markedsanalysedata, regnskabsdata og medarbejderdata for at kunne foregribe udviklingen på markedet, i virksomheden og blandt medarbejderne og for at kunne handle hurtigere på uventede impulser.
• Corporate Governance og Corporate Social Responsibility, herunder Investor Relations, Stakeholder Relations samt de etiske og retlige aspekter ved ledelse, områder der sættes mere og mere fokus på i forbindelse med moderne virksomheder med komplekse offentligheds relationer.
• Human Resource Management (HRM), dvs. ledelse af personaleressourcer, såvel rekruttering, udvikling som afvikling af medarbejdere, og indsigter i kvantitative såvel som kvalitative ledelsesredskaber.

Dertil kommer indføring i de kvantitative metoder til studiet af ledelse, fx i analyser af survey og regnskabsdata. Der gives et indblik i primært de nyeste såvel analytiske som præskriptive trends i ledelsesforskningen og i den teoretiske litteratur, og se disse i et kritisk-teoretisk perspektiv. Praktiske ledelsesmodeller kan således også inddrages og behandles i et kritisk perspektiv, bl.a. ved at sætte de nyeste praktiske tiltag i en mere teorihistorisk ramme. Hovedvægten lægges dog også på de ledelsesaspekter, der vedrører relationerne mellem mennesker. Disse relationer må ses i en økonomisk, en sociologisk og en etisk ramme og i det hele taget i forhold til de generelle samfundstrends.

Udannelsen giver indsigt i, hvorledes kravene til virksomhederne om innovation og udvikling på en lang række dimensioner, både for at kunne forblive på markedet og for at kunne tiltrække de nødvendige ressourcer – ansatte, kapital, teknologi m.v. – øges i en tidsalder, hvor globalisering, arbejdskraftens fri bevægelighed og ikke mindst varemarkedernes betydelige globalisering introducerer helt ny aktører også på lokale markeder. (Oplevelsesøkonomi).

På denne baggrund studeres, hvordan udviklingen af virksomhedens forskellige ressourcer og innovationen foregår i forskellige dele af virksomheden. Den bindes sammen af virksomhedens overordnede strategi og af inddragelse af medarbejderne i alle, eller de fleste, udviklingsprocesser. Dette fagområde indeholder elementer, der handler om ledelse af udviklings-, innovations- og organisationsudviklingsprocesser. Herunder også om de processer, der fører til dannelsen af ny virksomheder – entreprenørskab. Det er bl.a. følgende elementer:

• Organisationsudvikling. Dette element indeholder teorier og praktiske redskaber om Organisational Development, bl.a. ny modeller om den decentraliserede organisation (f.eks. fleksible organisation, selvstyrende organisation m.v.). Andre forståelseselementer er økonomiske adfærdsteorier ift. forandring (f.eks. spilteori), virksomhedens kultur og værdier set i et forandrings-perspektiv og teorier om medarbejder-engagement. Virksomheders organisationsudvikling kan også anskues ud fra forskellige forandringsstrategier: teknisk-rationelle, humanistiske, politiske og eksplorative.
• Avanceret strategiteori. Strategi har som disciplin udviklet sig fra at være et praktisk redskab for de mere overordnede målsætninger til at være et integreret styringsredskab i udviklingsprocessen. Avanceret strategiteori og den nyeste diskussion og kritik af strategiteori skal inddrages ligesom eksempler på avancerede strategiprocesser og øvelser med strategiredskaber.
• Innovationsorganisering og entreprenørskab. Innovation og entreprenørskab studeres også. Der er udviklet avanceret innovationsteori med særlig vægt på virksomheders innovationsadfærd (strategisk innovationsteori), herunder inddragelse af medarbejdere, kunder og andre aktører i innovationsprocessen. Dette skal sammen med den mere klassiske, økonomisk funderede innovationsteori, herunder netværks- og innovationssystemteori, inddrages i studiet. Herunder skal organisatorisk kreativitetsteori og praktiske modeller for skabelse af ideer og innovation introduceres og anvendes.  Virksomhedsudvikling sker også gennem etablering af ny virksomheder på et innovativt grundlag – entreprenørskab eller iværksættelse. Entreprenørteori og analyser af konkrete iværksættere er vigtigt for at forstå erhvervsudviklingen. Innovation har traditionelt været set som teknologiudvikling og innovationsledelse som teknologiledelse. Dette aspekt skal også inddrages, men suppleres med det bredere syn, at udviklingsprocesser også omfatter de sociale, markedsmæssige og kulturelle dele af virksomheden. Her anskues virksomheden altså ud fra et tværfagligt perspektiv (økonomiske, sociologisk, management, politologisk). Studiet omfatter også her et kvalitativt metodologisk element, som primært består i analysen af virksomhedsdata.

Uddannelsen sigter også mod, at gøre de studerende i stand til at analysere og forstå hvilke afgørende forandringer der er sket med hensyn til virksomheders institutionelle rammer og de institutionaliseringsprocesser virksomheder er en del af. Der skal foretages særskilte analyser af forandringer i virksomheders samspil med hhv. arbejds-, vare-, og det finansielle marked. Forståelsen skal lede til en afklaring af hvilke processer, der er særligt vigtige for forskellige typer af virksomheder, samt hvilke virkemidler virksomheder kan anvende til at påvirke disse processer. Dette indbefatter følgende elementer:

• Teorier om virksomhedens institutionelle rammer og processer. Her gives en overordnet introduktion til forskellige modeller/teorier om alternative virksomheds- og organisationsformer med henblik på at forstå de aktuelle virksomheds- og organisationsformer som et resultat af en kompleks institutionaliseringsproces. Eksempler kan være institutionelle analyser af business systems, analyse af forskellige produktionsmodeller og en række teorier om nyere organisationsformer.
• Ny krav til virksomheders samspil med omverdenen. Her skal fokuseres på analyse af de afgørende forandringer i institutionelle forhold og institutionaliseringsprocesser på de tre delmarkeder som virksomheden opererer på.

Vare (og service-)markeder: Analyser af forandringer i varemarkeder viser at varerne i stigende grad ikke er (fuldt) kendte når handelen sker som det forudsættes i den traditionelle neoklassiske markeds-forståelse. Dette er allerede kendetegnende for de fleste serviceydelser, men flere teorier peger på at dette også i stigende grad kendetegner det mere ’traditionelle’ varemarked (f.eks. teorier om ukomplette kontrakter). En pointe herfra er at centrale beslutninger ikke længere er hvilke varer der købes, men hvilke virksomheder der købes varer af, jvf. mærkevarer og branding. Derfor bliver andre former for institutionaliserings-processer vigtige, som f. eks. virksomhedens image, der giver tillid til at varen er ’god nok’, standarder m.m.

Arbejdsmarkedet: Ansættelsesrelationerne undergår en række institutionelle forandringer, som påvirker samspillet mellem virksomhed og ansat og dermed virksomhedernes muligheder for at agere. Nogle af disse forandringer skyldes ny teknologi, især den ny informationsteknologi, som har faciliteret informationsudveksling og –formidling, og som derfor muliggør en række ny organisationsformer i virksomheder og på arbejdsmarkedet mere generelt. Ændringerne har tillige baggrund i en række skift i de sociale normer og værdier, som vi lægger til grund for bedømmelse af ansættelsesrelationerne og af forholdet mellem virksomhed og ansat. Udbredelsen af ny arbejdsformer som call-centre, teleworking m.m., den øgede betydning af empowerment og medarbejdernes egne muligheder for at påvirke og designe deres eget arbejdsliv, med betydelige motivationsgevinster til følge. Vurderingen af disse forandringer, som bl.a. kan belyses gennem den nyeste teoriudvikling inden for Human Resource Management, Employee Relations, Industrial Relations og mere generelt inden for Institutionel Organisationsteori, vil danne fokus i denne del af kurserne.

I denne del af modulet skal der særligt fokuseres på hvordan virksomhedens værdiskabelse kan ses som et resultat af brud på og forandring af de eksisterende måder hvorigennem virksomheden spiller sammen med omverdenen. Hvordan kan f.eks. redefinering af hvad markedet, public relations, miljø og sikkerhed, produktkvalitet mv., er medvirkende til at virksomheden opnår en bedre position i forhold til ny krav fra virksomhedens omverden? Dette indbefatter f.eks. Reward Management: Man kan analysere i hvilken udstrækning og hvordan belønningsledelse (RM) kan bruges som forandringsværktøj i virksomheder, der møder ny globale udfordringer. Også andre aspekter kan inkluderes i denne del af modulet.

Undervisningen omfatter også her et kvantitativt metodologisk element, som primært består i analysen af komparative kvantitative data.

Speciale: Virksomhedens administration og strategiske ledelse

Uddannelsen afsluttes med specialeskrivning. Specialerne skal holdes indenfor emnet virksomhedsledelse, og bør kombinere flere af de ovenstående faglige elementer.

Specialeskrivningen understøttes af et specialeseminar, hvor de studerende diskuterer hinandens specialer, og der er fagligt avancerede ad hoc forelæsninger, bestemt bl.a. af de studerendes specialeemner.