Studiemiljø

Virksomhedsstudier hører under Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier. Det har til huse i bygning 44.2 og 44.3, som ud over undervisningslokaler rummer køkken, computer- og kopirum.

Virksomhedsstudier er et af de større fag på RUC med ca. 500 studerende indskrevet. De fælles forelæsninger på bacehelormodulet holdes derfor i de større auditorier. Temaseminarerne og kurser foregår i miljøet i huset og er baseret på den enkelte studerendes aktive deltagelse. Her har man mulighed for at få indblik i de områder, som man finder mest spændende, og få diskuteret dem sammen med andre studerende.

Studiet på Virksomhedsstudier giver god mulighed for, at man lærer folk at kende, dels gennem projektarbejde og dels til temaseminarer/kurser. De studerende opfordres til at danne et fagudvalg med henblik på at arrangerer virksomhedsbesøg og forelæsninger. Den faglige del af arrangementerne vil ofte blive efterfulgt af cafe og hygge. Ligeledes plejer der at være et festudvalg af studerende, som står for koordinering af en række fester i løbet af året.

Man har som studerende på Virksomhedsstudier stor mulighed for selv at være med til at præge det sociale miljø.

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4