Optagelse på Virksomhedsstudier som kandidatfag

For at få en kandidatuddannelse i Virksomhedsstudier, skal du læse det i kombination med et af RUC's andre kandidatfag. Du skal opfylde adgangskravene til begge de fag du ønsker at læse, for at blive optaget på kandidatuddannelsen på RUC. Du kan se alle de fag, du kan kombinere med her. Husk at tjekke adgangskravene til begge fag. Du finder adgangskravene til alle fag her.

Ansøgningsfrister gældende for alle

Ansøgningsfristerne gælder for alle, der ønsker optagelse på kandidatuddannelserne på RUC.

  • 1. april kl. 12 for studiestart september og
  • 1. november kl. 12 for studiestart februar.

Optagelse for bachelorer fra andre uddannelsesinstitutioner

Se alt om, hvordan du søger optagelse som ekstern bachelor på RUC's kandidatuddannelser her:

Har du en bachelorgrad eller en bachelorlignende uddannelse fra en anden uddannelsesinstitution har du mulighed for at søge om direkte optagelse på kandidatuddannelsen på Virksomhedsstudier. 

Studienævnet vurderer hver enkelt ansøger individuelt. For at komme i betragtning til direkte optag på virksomhedsstudiers kandidatuddannelse skal ansøger som minimum have bestået 30 ECTS inden for fagrelevante områder af studiet af virksomheder. Der lægges vægt på, at du som ansøger har relevante faglige kvalifikationer inden for sociologi, økonomi og samfundsvidenskabelig metode, svarende til kurserne på RUC's samfundsvidenskabelige basisstudium. Eksempler på fagrelevante områder er eks. organisationsteori, sociologi, ledelse, erhvervsøkonomi, marketing, erhvervsjura eller lignende. Derudover bør ansøger have et kendskab til videnskabsteori og metode på et akademisk niveau. I vurderingen af din ansøgning lægger vi først og fremmest vægt på din uddannelse, men ser også på relevant erhvervserfaring, udenlandsophold m.m.

Studienævnet lægger vægt på, at den motiverede ansøgning, ud over selve motivationen, indeholder en redegørelse for dine faglige kvalifikationer. Når du har sendt din ansøgning til RUC, skal studienævnet på Erhvervsøkonomi (blandt andre) tage stilling til den. Studienævnet vurderer om du er egnet til optagelse, og prioriterer din ansøgning i forhold til de andre ansøgninger vi har fået. På Virksomhedsstudier optages ca. 15% af en årgang gennem direkte optag (svarende til ca. 25 studerende).

Du kan kontakte studievejledningen på Virksomhedsstudier for nærmere information.

Husk, at du også skal opfylde adgangskravene til det andet fag, du vil kombinere med, for at du kan blive optaget på en kandidatuddannelse på RUC. Se "adgangskrav til kandidatfag".

Du kan finde ansøgningsskema og læse alt om ansøgning og optagelse på "Sådan søger du".

Optagelse for bachelorer fra RUC

Se alt om hvordan du søger optagelse som bachelor fra RUC

på kandidatuddannelserne her:

Som bachelor fra RUC er du garanteret optagelse på Virksomhedsstudier, hvis du opfylder nedenstående 3 krav:

  • Virksomhedsstudier er et af dine bachelorfag eller du har læst bacheloruddannelsen Erhvervsøkonomi (HA) og
  • Du læser kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannelse og
  • Du overholder ansøgningsfristen

Du skal ikke skrive en motiveret ansøgning, men blot søge optagelse via fagtilmeldingen på aarskort.ruc.dk. Se alt om, hvordan du søger optagelse her.

Opfylder du ikke ovenstående krav?

Så har du som bachelor fra RUC mulighed for at blive optaget på faget, hvis du overholder ansøgningsfristen. Klik på nedenstående links og se, hvilke regler og optagelsesprocedurer der gælder:

 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Studie- og Karrierevejledningen.

 

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4