RUC – unikke uddannelser
Roskilde Universitet har en unik og dynamisk uddannelsesform, hvor du lærer at arbejde videnskabeligt inden for en projektramme. Du har selv stor indflydelse på, hvordan dit studie skal sammensættes undervejs i dit studieforløb.
Hos os behøver du ikke fra start at lægge dig fast på ét bestemt fag. Du starter din bacheloruddannelse på et af RUC’s fire hovedområder. Derefter designer du din egen uddannelse ved at vælge de to fag, du vil kombinere og specialisere dig i. Under hele din uddannelse er du samtidig en del af et fællesskab af studerende, hvor I arbejder sammen i projekter. RUC’s forskere vejleder jer aktivt og deltagende gennem projekterne.
Du opnår en stærk faglig profil, som bliver styrket af de særlige kompetencer, du får ved at studere på RUC. Du lærer:
- At arbejde tværfagligt og tænke ud af boksen
- At anvende videnskabelig metode på den omgivende verdens problemstillinger
- Selv at definere og løse problemer
- Projektstyring og samarbejde
RUC klæder dig på til en karriere i dagens samfund. Vi giver dig de kompetencer, der efterspørges af virksomheder og organisationer: Arbejde projektorienteret, være problemløser, innovere og samarbejde på tværs af forskellige faggrupper.
På Roskilde Universitet får du en uddannelse, der er lige så unik som du er.
