Sådan søger du

Du skal udfylde et ansøgningsskema. Derudover skal du skrive en ansøgning, hvori du redegør for dine hidtidige studier, og gør det klart hvad og hvor længe, du ønsker at studere på RUC. Ansøgningen skal desuden indeholde en kort motivation for, hvorfor du ønsker at blive gæstestuderende på det pågældende fag.

Husk at vedlægge eksamensbeviser og forhåndstilsagn om meritoverførsel fra din hjeminstitution.

Ansøgningsfrister

Du skal søge inden:

  • 15. maj - hvis du ønsker studiestart 1. september
  • 15. november - hvis du ønsker studiestart 1. februar

For fag med ledige pladser kan der optages gæstestuderende, efter at disse frister er overskredet.

Du skal være opmærksom på, at det ikke er alle fag, der har studiestart på alle moduler både forår og efterår. I så fald er ansøgningsdatoerne afhængige af, hvilket modul du søger ind på, og hvornår dette modul starter. Nærmere information om fagenes udbud af hhv. bachelor- og 1. kandidatmodul i efterårs- og forårssemestret, kan findes her. For yderligere information kontakt venligst fagenes studievejledere.

Hvem skal ansøgningen sendes til?

Din ansøgning skal sendes til:

Roskilde Universitet
Uddannelse og Internationalisering
Postboks 260
4000 Roskilde

Behandling af ansøgninger

Afdelingen for Uddannelse og Internationalisering sender din ansøgning videre til det søgte fags studienævn, som skal behandle din ansøgning. I studienævnet bliver det vurderet, om der er plads på faget, og om du er kvalificeret til optagelse. Herefter får du svar direkte fra det pågælende studienævn. For spørgsmål til behandling af ansøgning, kontakt da fagets studienævn.

     
    Send rettelser til webmaster
     
     

    Find vej

    Roskilde Universitet
    Universitetsvej 1, Postboks 260
    4000 Roskilde
    Tlf: +45 4674 2000
    E-mail:ruc@ruc.dk
    EAN-nr: 5798000418110
    SE/CVR-nr: 29 05 75 59

    Derfor RUC

    “Ny udgave af
    forskningsmagasinet Rubrik“

    Klik og se Rubrik nr. 4