Indslusning
Et eventuelt indslusningsforløb vil ofte svare til (dele af) fagets bachelormodul. Det gennemføres sammen med ordinære RUC-studerende, der har gennemført en bacheloruddannelse på RUC. I dette tilfælde bliver du optaget som kandidatstuderende under forudsætning af, at du først gennemfører og består indslusningsforløbet. Kræver optagelse på et fag mere end ét semesters indslusning, kan du ikke optages på dette fag.
Dette gælder uanset om du har søgt ind på et kombinations- eller et enkeltfagsstudie. Hvis optagelse på to fag forudsætter indslusning på begge fag, kan den samlede indslusning således maksimalt blive et år.
Indslusning læses under reglerne for deltidsuddannelse, der bl.a. medfører, at man ikke kan modtage SU, mens man følger indslusningsforløbet. Opfylder man en række betingelser, har man dog mulighed for at søge Statens VoksenUddannelsesstøtte (SVU). Betingelserne er overordnet, at man skal være over 25 år, og man skal have arbejde og arbejdsgiver skal have bevilget orlov. Læs mere på www.svu.dk.