Det akademiske arbejdsmarked
Det danske arbejdsmarked bliver mere specialiseret og videnskrævende, hvilket øger efterspørgslen efter akademikere. Hvert år udvides det akademiske arbejdsmarked med flere tusinde nye stillinger, samtidig med at der nedlægges stillinger blandt kortuddannede og ufaglærte.
Generelt har akademikere altid været gode til at opdyrke nye arbejdsområder i udkanten af deres traditionelle arbejdsmarked, hvilket er en væsentlig årsag til, at ledigheden blandt akademikere oftest ligger lavere end for det samlede danske arbejdsmarked.
Beskæftigelsestatistik
Der laves løbende beskæftigelsesstatistik både omkring nyuddannede og det akademiske arbejdsmarked generelt.
På Universitets- og bygningsstyrelses hjemmeside, kan du finde beskæftigelsesstatistik for nuuddannelse både generelt og indenfor specifikke hovedområder og uddannelser>
Akademikernes Centralorgnisation (AC) laver løbende ledighedsstatistik for det akademiske arbejdsmarked baseret på tal fra a-kasser. Her kan du finde de mest aktuelle ledighedstal for det akademiske arbejdsmarked generelt og fordelt på Magistre, Djøf'er og ingeniører>
Undersøgelser om de akademiske arbejdsmarked
Kandidatundersøgelsen 2007
Vidste du, at du kan læse mere om RUCeres beskæftigelse i Kandidatundersøgelsen 2007. Her kan du blandt andet se, hvor hurtigt RUCere kommer i job og hvor de får arbejde. Der findes også fagspecifikke rapporter for alles RUC fag. Læs mere her:
DJØFernes arbejdsmarked frem mod 2030 (DJØF, 2010)
Djøf peger i rapporten på at behovet for Djøfernes kompetencer vil overstige den nuværende tempo for uddannelse af kandidater. Især i det private erhvervsliv vil der komme efterspørgsel. Læs resume eller download den fulde rapport her.
Magistrenes beskæftigelses- og ledighedsmønstre (Beskæftigelsesregionen Hovedestaden og Sjælland 2010)
Konsulentfirmaet New Insight a/s i samarbejde med Akademikernes Centralorganisation, Dansk Magisterforening og Magistrenes a-kasse udarbejdet en rapport om Magistre i Østdanmark for Beskæftigelsesregionen Hovedstanden og Sjælland. Rapportens konklussioner kan læses her. Den fulde rapport kan læses her.
Humanistundersøgelsen 2007
Seks danske universiteter (heriblandt RUC) har sammen med Capacent Epinion gennemført den første landsdækkkende undersøgelse af nyuddannede humanisters beskæftigelse, karriereveje og arbejdsmarkedserfaringer. Godt 8.000 humanistiske kandidater, som dimitterede fra et dansk universitet i perioden 2001 til 2006, har deltaget i undersøgelsen. Rapporten kan downloades fra RUCs digitale projektarkiv.
Højtuddannedes veje fra uddannelse til beskæftigelse (AC, 2007):
Analysen tegner et portræt af hhv. en dimittendårgang i medvind (årgang 1997) og en dimittendårgang i modvind (årgang 2002). Årgangene giver en retrospektiv vurdering af deres studie, samt information om jobsøgningsstrategier, karakteren af det første job, og efterfølgende karriereveje. Rapporten kan downloades her.
Anvendelse af uddannet arbejdskraft i dansk offentlig forvaltning (AKF, 2006):
Rapporten søger ved hjælp af både registerdata og spørgeskemaer at etablere et samlet billede af, hvorledes mønsteret for anvendelsen af uddannet arbejdskraft har udviklet sig gennem de senere år. Rapporten peger på, at akademisk arbejdskraft i fremtiden kommer til at spille en langt større rolle inden for dansk offentlig forvaltning. Rapporten kan downloades her.
Analyse af akademikeres arbejdsmarked (Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2003)
Arbejdsmarkedsstyrelsen har foretaget en omfattende undersøgelse af udviklingen inden for akademikeres arbejdsmarked. Rapporten kan downloades her.