RUCere på jobmarkedet
Download kandidatundersøgelsen
Her kan du downloade kandidatundersøgelserne
RUC’s uddannelser retter sig mod mange forskellige typer af jobfunktioner, og hvis du i en god jobansøgning får formidlet, at du besidder de rette kompetencer til det konkrete job, så har det ofte større betydning end selve titlen på dit eksamensbevis.
Kandidatundersøgelsen 2007 viser, at ca. 15 % af RUCs kandidater finde arbejde inden for det, de skrev speciale om, mens ca. 50 % finder arbejde inden for uddannelsens traditionelle ansættelsesområde (men uden for specialet). Ca. 30 % finder et arbejde, som ikke ligger inden for uddannelsens traditionelle ansættelsesområde, men som alligevel trækker på generelle og faglige kompetencer fra uddannelsen.
Generelt har akademikere altid været gode til at opdyrke nye arbejdsområder i udkanten af deres traditionelle arbejdsmarked, hvilket er en væsentlig årsag til, at ledigheden blandt akademikere oftest ligger lavere end for det samlede danske arbejdsmarked.
I Kandidatundersøgelsens fagspecifikke delrapporter kan du se konkrete eksempler på, hvilke job, RUCs kandidater får som færdiguddannede. De fagspecifikke delrapporter kan downloades fra RUCs digitale projektarkiv her.