Forskningsprojekt Bedre psykosocialt arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser - bæredygtigt arbejdsmiljøarbejde gennem læringsorienterede kortlægninger og dialoger
Vi har fået mulighed for at yde støtte til regionale arbejdspladser, der ønsker at forbedre det psykosociale arbejdsmiljø.
Vi understøtter de lokale parter f.eks. leder, TR og AMR i anvendelsen af forskningsbaserede begreber, metoder og værktøjer i arbejdsmiljøarbejdet. Vi skræddersyer et udviklingsforløb i et samarbejde om at ruste arbejdspladserne til at løse både nuværende og fremtidige udfordringer.
Projektet finansieres af Danske Regioner og de faglige organisationer på området (Forhandlingsfællesskabet).
Her kan du se, hvem vi er, vores forskning, hvordan vi samarbejder med arbejdspladser og finde ideer til mulige arbejdsmiljøprojekter. Vi har forsøgt at samle inspiration til at komme i gang og udarbejdet nogle konkrete tilbudskoncepter.
Vi vil meget gerne kontaktes tidligt i jeres overvejelser, så vi kan afklare, om vi har de rette medarbejdere til jeres konkrete udfordringer og forbedringsønsker, således at vores viden matcher jeres behov.
Vores rådgivning og inspiration baserer sig på vores forskning om arbejdsmiljø, arbejdsliv, sundhed og læring i organisationer. Forskningen i psykisk arbejdsmiljø er ofte koblet til arbejdets forandring mod mere fleksible arbejdsformer, grænseløshed og standardisering.
Vi arbejder med deltageraktiverende og demokratiserende dialoger og indkredser metoder, der kan bringes i anvendelse for at skabe et bedre arbejdsmiljø. Vi tilrettelægger en deltagelsesproces, som understøtter, at forskelligartede erfaringer og perspektiver bringes i spil. Ambitionen er at skabe dialog og læring indenfor indsatsens tidsmæssige og økonomiske rammer.
Kontakt: Henrik Lund, llund@ruc.dk Mobil: +45 23950101
Mere om rådgivningsprojektet
Her finder du bl.a.
- Metode – Sådan arbejder vi
- Tilbudskoncepter
- Arbejdspladseksempel
- Evaluering af Regionsaktiviteterne 2016-2018
-
Her finder du udbudsmaterialet, der danner grundlaget for tilbuddet om ekspertrådgivning og inspiration til et bedre psykisk arbejdsmiljø. Materialet er udarbejdet af Forhandlingsfællesskabet og Danske Regioner. Der er informationer om, hvordan man kommer i gang, og hvad der kan opnås støtte til.
Udbudskatalog fra Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet (pdf)
-
Projektleder
Henrik Lambrecht Lund
Lektor
Telefon +45 4674 2605
llund@ruc.dkProjektleder og kontaktperson Henrik Lund har mange års erfaring med forskning og udviklingsprocesser om psykosociale belastninger og arbejdslivets kvalitet. Henrik arbejder med en problemorienteret og tværvidenskabelig tilgang til samspillet mellem arbejdsliv, arbejdsmiljø, arbejdsmarked, regulering, organisationsudvikling og forandringer. Han undersøger og har viden om temaer som f.eks. sundhed, 'work-life balance', retfærdige processer i forandringer. Bag sig har Henrik et engageret team af erfarne og entusiastiske arbejdslivsforskere, som alle brænder for at forstå og udvikle det psykosociale arbejdsmiljø. Kontakt Henrik for at høre mere.
Forskere
I projektet deltager flere forskere med forskellige faglige baggrunde fra Roskilde Universitet. Se hvilke forskere og forskningsgrupper, som I vil kunne samarbejde med fra Roskilde Universitet.
Base på RUC
Projektet hører hjemme på Institut for Mennesker og Teknologi
Deltagende forskningsenheder: Arbejdsliv Forskningsgruppe // Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier Forskningsgruppe // Ledelse og organisation Forskningsgruppe // Center for Arbejdslivsforskning // Center for Sundhedsfremmeforskning
Relevante uddannelser: Arbejdslivsstudier // Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier // Psykologi // Virksomhedsledelse // Virksomhedsstudier // Humanistisk-Teknologisk Bachelor
Forskning fra Roskilde Universitet
Forskning - overblik
Forskningsmagasinet Rubrik
Mere om projektet
Her kan du få mere viden om projektet "Bedre psykosocialt arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser - bæredygtigt arbejdsmiljøarbejde gennem læringsorienterede kortlægninger og dialoger"
Kontakt
Projektleder
Henrik Lund
Lektor
Telefon +45 23950101
llund@ruc.dk